Spansk tema

This slideshow requires JavaScript.

Nu er det efterhånden en fast tradition med vinsmagning i samarbejde med Vinhit.dk. Det ligger efterhånden også fast, at det foregår i Balticagade i Aarhus med udsigt over havnen. Denne gang var temaet spansk vin, og mine øjne blev især åbnet for en slagfærdig rød Ribero del Duero fra Felix Cellejo. Masser af direkte smag, der gik rigtig fint til den grillede og trøffelgratinerede aubergine.

Menuen var tænkt i tapas-baner, men vi holdt os alligevel til modellen med én servering per vin. Det vil sige syv gode glas og syv serveringer afstemt derefter – vi startede naturligvis med rigelige mængder stenbiderrogn for at spise foråret ordentligt i gang.

Vi var i alt 23 smagende, og atmosfæren var som altid intim, uformel og hyggelig.

Menuen var sådan her:

  • Brød, knækbrød, brændte krydrede mandler, rørt smør
  • Æbleskiver, stenbiderrogn, løg og super fed cremefraiche
  • Makrelrillette, butterdej
  • Paneret gråandenugget, julestuffing, glace
  • Rødbede m. svampemayo; bagt selleri m. jordskokkepuré, persillepulver og brændte mandler, rugbrød m. kyllingelevermousse og portvinssky
  • Grillet aubergine, tomatconfit, vesterhavsost, trøffel
  • Lammehals, gulerod
  • Æblecrumble med mere af den fede cremefraiche